NYE
Liv, variation og balance er kerneværdier for det gode liv i den nye by NYE, der er en omdannelse af et bevaringsværdigt landskab – fra monokulturelt landskab til naturværdi med rekreative potentialer. Med byen i forhaven og naturen i baghaven hylder bydelen tendensen, hvor vi i stigende grad foretrækker at bo i byerne, men samtidig ønsker nærheden til naturen som aldrig før. NYE tegnes, bygges og skabes ud fra et stærkt ønske om at skabe de bedste rammer for at leve på en mere grøn og bæredygtig måde. Flåk er rådgiver og ansvarlig for landskabsydelser i forbindelse med udvikling og udarbejdelse af Helhedsplan 2.0 og projekt til lokalplan for etape 2 for NYE. Byen udbygges over seks etaper.